Nyheder

Det gode håndværk og den dårlige forretning

I sidste nummer af bladet Arbejdsgiverne fik vi artiklen "Det gode håndværk og den dårlige forretning" med. Den handler om det enorme forretningspotentiale, som mange dygtige håndværkere går glip af, fordi de drukner i håbløse papirgange. Du kan også læse artiklen nedenfor. 

Det gode håndværk, den dårlige forretning

…og den helt utilstrækkelige udnyttelse af IT

For nogen tid siden besøgte jeg en mindre midtjysk produktionsvirksomhed. Det var en fredag formiddag og jeg konstaterede, at det virkede som en ret ”stille dag”. ”Medarbejderne skal aflevere timesedler i dag, så sker der ikke så meget. Du kan nok finde folkene rundt omkring i krogene, hvor de prøver at huske, hvad de har lavet de sidste to uger,” svarede produktionschefen med et skævt smil. Jeg nøjedes med at undre mig. Dog ikke så meget som jeg senere gjorde, da jeg besøgte en virksomhed, hvor 35% timerne i produktionsafdelingen var stemplet ”Administration og vedligehold”. Kan man overhovedet være i nærheden af et overskud sådan et sted? Eksemplerne, som desværre ikke er enestående, repræsenterer det gode håndværk, den dårlige forretning og den helt utilstrækkelige udnyttelse af IT, som præger det danske landkort 

I forhold til international konkurrence er det afgørende, at danske virksomheder leverer høj kvalitet, der bygger på stærke faglige kompetencer – og at de gør det effektivt. Salgs-, ordre-, produktions-, kvalitets- og timesagsstyring, samt reklamation, lønadministration m.m. er alt sammen afgørende for produktionsvirksomheden og kan håndteres effektivt af en række økonomisk overkommelige IT-løsninger. Alligevel skyder mange virksomheder sig selv i foden ved at se bort fra selv simple IT-værktøjer og i stedet fastholde manuelle procedurer, som er ressourcekrævende og fejlbehæftede. Begge dele koster på bundlinien 

Der er flere grunde til, at det er sådan i dag. Et problem er, at der blandt industriens mindre virksomheder er en indgroet mistillid til IT og ikke mindst IT-sælgere. ”I skal jo bare tjene nogle hurtige penge, så I får råd til en ekstra Ferrari,” hører jeg tit sammen med spørgsmålet ”kan vi nu være sikre på at det duer, når vi først har betalt?" 

Et andet problem er, at en del ledere i de små industrivirksomheder ikke forstår, at investering i IT er investering i forretningsudvikling. Man skal ikke købe et IT-system og så gøre, som man altid har gjort. IT-systemerne bør ændre processer og produkter. Beslutningen om investering i IT er tit en marathonproces, men når beslutningen først er taget, børster både leverandør og kunde sine hænder med en forventning om, at investeringen tjener sig hjem af sig selv. Det gør den sjældent. Aldrig. Både IT-leverandør og kunde har i mine øjne et ansvar for at få afsat de nødvendige ressourcer til at sikre, at IT-systemet bruges optimalt og giver maksimal effekt på bundlinien.

Endeligt er det et problem, at en implementering af IT ofte er en meget stor organisatorisk udfordring for virksomheden. Investeringen her og nu i form af indkøb og mandetimer til uddannelse, organisatorisk tilpasning m.m. tjenes først ind over en årrække. Mange steder oplever jeg en vilje til at satse på IT, men da de eksisterende manuelle systemer, som udgør virksomhedens rygrad, gør at alle virksomhedens medarbejdere er booket 110%, har man simpelthen ikke ressourcer til at implementere et nyt og meget mere effektivt system. I realiteten er eneste mulighed, at man i en periode kører med nedsat produktion, hvilket koster yderligere her og nu.

Hvis ikke vi vil lade stå til og acceptere, at dansk industri sakker bagud, hvad angår IT-udnyttelse og dertil knyttet konkurrenceevne, må vi ændre på markedsvilkårene.

Hvad angår mistilliden, kunne man jo på leverandørsiden skue lidt indad og overveje standarder, certifikater og benchmarks som kunne gøre det lettere for kunder at vurdere kvaliteten. Jeg kan egentlig godt forstå smeden på maskinfabrikken, der undrer sig over manglende mærkning af IT. Dansk fremstillingsindustri er gennemsyret af regulering og mærkningsregler, der skal være kvalitetsfremmende, mens IT-branchen stort set er uden regulering.

Endelig kunne vi jo overveje at komme industrien lidt mere i møde, når den investerer i IT. Det er en kættersk tankegang, men hvad med at det udløste en skattemæssig fordel? Kunne man måske forestille sig, at man kunne straks-afskrive investeringen?

Uanset hvad; noget skal vi gøre. Lige nu står industrien med et kæmpestort forretningsmæssigt potentiale, som kvæles i langsommelige papirgange og kommunikation som går tabt. Det er simpelthen for dumt at miste forretning på den konto.

Send en mail, når folk kommenterer –

Du skal være medlem af Tracelink brugerforum for at kunne kommentere!

Meld dig ind i Tracelink brugerforum